Loading cart contents...
Figurativ kunst og figuration er en speciel størrelse og indtager en særlig plads i kunsten. Der er definitioner og undergrupper i kategorien. Men for at holde det jordnært, vil jeg begynde et andet sted. Nemlig fællesnævneren. Du vil snart høre, hvad det er, som jeg finder fascinerende ved det figurative. Plus lidt om den magi som du personligt selv bidrager med.
Mine figurative værker
Der er ikke meget jeg finder mere spændende, end at fremstille figurative malerier. Men som figurativ kunstner ser du som jeg hurtigt, at der er mange genrer i figuration. Hvis du skulle være lidt skælmsk, kunne du roligt sige antallet er lig med det antal af kunsthistorikere og kunstkritikkere som enten har – eller har haft – sin gang på denne planet. Udvalget af passende eller betegnende båse er umådeligt stort. Selvom det er tilfældet, har jeg ikke turde beskæftige mig så meget med, i hvilken bås mit eget virke hører til. Det må du helt selv om. At jeg selv undviger spørgsmålet, er både af frygt for at svaret fanger og afgrænser mig, eller frygt for, at det slutter min egen udviklingsrejse som kunstner.
Det eneste jeg er nået frem til, er to konklusioner omkring kunst og det figurative maleri i særdeleshed.
Den første er – ikke overraskende – at kunst er til, fordi vi får alt for meget virkelighed. Denne overdosis af virkelighed kan magtes og håndteres via kunst blandt andet. Det gør at vi bliver fragtet et sted hen i bevistheden, hvor vi kan være mennesker på en anden måde.
Den anden er, at jeg har noget til fælles med skønlitterære forfattere: jeg er en stor løgnhals.
Det er med vilje at mine lærreder stræber efter en fiktiv illusion, hvor jeg bruger todimensionelle midler til at skabe en virkelig fornemmelse af noget ret uvirkeligt. For at du lever dig ind i denne uvirkelighed, gør jeg mit yderste for at gøre denne så overbevisende og tredimensionel som mulig.
Derfor er detaljer og præcis gengivelse af menneskelig former vigtige for mine værkers tilblivelse. Det holder løgnen sammen, om du vil. Når det fungerer ekstra godt, skildrer det menneskelige forhold.
Du er faktisk kunstneren og jeg er bare maleren
Nu har kunst aldrig en eksakt facitliste, og heldigvis, da. Men det som jeg i al beskedenhed har opdaget, er at:
Det handler om dig; og kun dig.
For ser du, et maleri er i grunden bare en klud med et bindemiddel og farvet støv på sig. Det er absolut ingenting. Som et kulturelt fænomen er du, som beskuer, 90% af kunsten. Du er magien fordi du projekterer din egen forståelse ind.
De næste 9% af afkodningen har du fra samtidens sociale normer og påvirkninger. Den sidste 1 procent er mine intentioner med værket. Denne ene procent bliver næppe aflæst helt som jeg tænkte…og det gør det ikke mindre spændende at male malerier. Nærmest tvært imod.
Igen, det handler om dig; og kun dig.
Hvad er figurativt?
Figuration ved vi går mindst helt tilbage til hulemalerier fra 44.000 år siden. Senere hen, med vores genopdagelse af de vigtigste civilisationer i antikken, blev begrebet synonymt med skulpturer og relieffer samt afbildninger på andre materialer. Det som de havde til fælles, var repræsentation af primært menneskelige figurer og sekundært dyre figurer. Når det handlede om mennesket, var den enhver del eller helhed med eller uden tøj (naturalistisk). Det har fulgt vestlig og orthodox og orientalsk kunst lige op til 1890erne.
Men efter introduktionen af abstrakt kunst og modernisme blev begrebet udvidet markant. I dag er figurativ kunst enhver form for kunst, som har en stærk konceptuel forbindelse med den naturlige verden og tager udgangspunkt i mennesket; og det selv i overført betydning.
Nonfiguration (ikke figurativ kunst)
Men lige såvel som abstrakt figuration findes, således findes også 100% abstraktion som noget særskilt. Det kaldes også nonfigurativ kunst. Rigdommen i Islamisk kunst med sin fantastiske ornamentale geometri er et eksempel på rendyrket abstraktion, hvor mennesket fremstiller noget meget intelligent.
Og så dog, for selv det helt abstrakte indeholder det man i design kalder for biomimicry altså former og løsninger som kan ses i naturen, hvis man ser nøje efter. For citeret lidt uden for sammenhæng, sagde den abstrakt ekspressionistiske Jackson Pollock lidt tankevækkende: ‘jeg maler ikke naturen, jeg er naturen.’
Modernismen og samtidens udvidede definition af det figurative
Udvidelsen af begrebet så det inkluderer mange former af abstraktion eller halvabstraktion i figurativ kunst, har jeg ikke så mange meninger om. Det er bare tydeligt at det beriger os som mennesker, og som kunstner er du (eller bør du være) det mest rummelige og tolerante. Du anerkender at alt som nogen eller et ophav kalder for kunst, også er kunst. Det er især Marcel Duchamp som har ført os i den retning — fornuftigt nok.
Siden kunstfremstilling er en visuel illusion forbundet med et sæt tanker eller følelser, kunne man sågar hævde at al kunst altid har haft et element af abstraktion, og så er vi nu allerede gået i ring, og gået i gang med at jage vores egne haler.
Hvordan med portrætter?
Portrætter, hører under figurativ kunst. Men for mit eget vedkommende, med mine portrætter, er det skildringen af en bestemt person med en identitet, hvor figuration med menneskelige figurer egentlig sagtens bare kan forestille tilfældige såvel som identificerbare individer.
Mine tanker var en overgang, at navnligt portrætmalerier tjente formålet med at fortælle, hvem personen var. Hvor imod i mere frie figurative malerier var det helt omvendte. Her tjente de afbillede figurer mere maleriet til at fortælle en historie, som var personerne ‘fremmede’ statister i et film set.
Selvom det er sandt i tilfælde, så viste denne personlige hypotese sig hurtigt at være en hjerneprut. Den blev sat imod muren, da jeg med tiden stiftede bekendtskab med kunst fra så forskellige kilder som: Bo Bartlett, Gottfried Helnwein, Odd Nerdrum, István Sándorfi, John Singer Sargent, Caravaggio, Niels Strøbek, Casey Baugh, Pietro Annigoni, Lucian Freud, William-Adolphe Bouguereau, Jean Auguste Dominique Ingres, og Rembrandt Harmenszoon van Rijn.
