7B

7B (Bomuldspigen) er et anstændigt forsøg på at male en elegant og smuk kvinde. Så var der de der hvide vatdimser på hendes hoved, som jeg følte mig nødsaget til at tilføje, selvom det øjeblikkeligt betød problemer og pludselig krævede mere end almindelig begrundelse. Billedet blev inspireret af at læse om et kapitel i historien. Bomuldspigen er en slags ‘for at vi ej glemmer’. Det handler om at eje en historie som gerningsmand, om den værdige holdning som offer; og den komplekse indbyrdes afhængighed af de to. Det handler også om, hvordan denne historie blev medvirkende til at forme det globale handelssystem, vi har i dag.

Forbindelsen mellem bomuld og den afroamerikanske oplevelse har været central for USAs historie. Bomuld var den vigtigste faktor for amerikansk historie i 1800 -tallet. Det forlængede slaveri og interesserne i den slaveproducerede bomuld forårsagede den amerikanske borgerkrig, den blodigste konflikt, der var tæt på at ødelægge den unge nation.

I de dage, hvor bomuldsproduktionen eksploderede for at imødekomme en enorm efterspørgsel inden for tekstilindustrien, blev den vores første virkelig globale geo-politiske forretning, og som følge heraf en væsentlig årsag til USA’s territoriale og økonomiske ekspansion. Det resulterede i en form for systemisk neokolonialisme, som vi stadig har i dag, hvor afhængighed i udlandet sikres gennem bistand og lån.

Både før og efter borgerkrigen blev sorte sendt i bomuldsmarkerne, mens ubegrundet racefrygt for en sort vandrende invasion fik hvide nordstats amerikanere i USA til at gøre rigtig meget for at holde de sorte i sydstaterne.

Slaveri er i det hele taget en grum og oftest racistisk ting. Hvilken ret har en hvid kunstner så til at male dette med nogen troværdighed og ægthed?

På engelsk er der en betegnelse for at stille netop det spørgsmål: ‘cultural appropriation’. Det er en kamp taget op af den såkaldte Woke-bevægelse i øjeblikket, og de ser aldrig ‘påskønnelse eller et forsøg på at forstå’ nogen steder. Aldrig. Så dette maleri er nødt til at fornærme eller krænke nogen, et eller andet sted. Det vil blive påpeget, at vi ikke kan arbejde med dette tema, fordi vi ikke er efterkommere af bomuldsslaverne. Vi har heller ikke direkte personlig erfaring med at vide, hvad det er at være en underprivilegeret afroamerikaner. Det er et argument du ikke kan vinde med mindre du har den helt rigtige baggrund. Men personligt synes jeg, det er forkert på så mange niveauer. For det første holder det os forankret i roller som er modsætninger. Hvad er det næste? At den tidligere sekteriske vold i Nordirland kun kan behandles som et emne, hvis du bor i Nordirland? Holocaust i Det Tredje Rige kan kun forklares af det jødiske folk, og vi andre bør forblive passive eller lade holocaustbenægtere have frit løb? Betragt dette maleri som en slags note, der tager George Santayanas ånd, som skrev: „Dem, der ikke husker fortiden, er dømt til at gentage den”.

I dette tilfælde tror jeg, ​​at vi alle ejer dette emne i fælleskab. Vi er alle et produkt af et handelssystem, der i sidste ende blev opfundet for at blive ved med at imødekomme den lokale efterspørgsel, udvide forbrugermarkederne i udlandet og den langsigtede sikring; og indkøb af råvarer så billigt som muligt.

Find flere malerier i serien Diverse.

Title/Titel/Titel/Títolo #7B, Acrylic on canvas/ Akryl auf Leinwand/Akryl på lærred/Acrílica sobre tela 100x100cm.

Erhvervet i juli 2018 af en privat samler i Slagelse