4j

4j (Atégina) tog et stykke tid at manifestere sig og kan bedst forklares som en stemning eller følelse. Intet mere, intet mindre.

Efter at have besøgt Portugal et par gange, og haft fornøjelsen af ​​at arbejde med Daneportal Ltda i Cascais i en kort periode, er dette blevet et meget personligt maleri. Mit første og varige indtryk af Portugal er nemlig, at det er lige så magisk som det er smukt – selvom jeg i al beskedenhed ikke har set så meget af landet. Men uanset hved du er, fornemmer du hurtigt at landet har en særlig stemning som er marineret i meget historie. Så jeg lovede mig selv at indfange det indtryk en dag. Så har vi fået Geo-targeting på plads. Det skal siges, at du have lige så meget ud af dette værk uden at have nogen forbindelse til det Lusofone. Der findes f.eks. En del private kunstsamlinger, kirker og museer fyldt med malerier, der ikke er fra din baghave. Meget af den kunst skildrer nemlig fortællinger, der geografisk fandt sted i det antikke Grækenland, Italien, Israel og Palæstina.

Da jeg besluttede mig for at male maleriet, ledte jeg efter visuelle referencer, der på en eller anden måde opsummerede denne meget unikke oplevelse. Jeg genbesøgte nogle af de online kilder, som Daneportal Ltda brugte til deres Portugalnyt, en dansk portal om Portugal.

Jeg var på udkig efter en passende karakter med den rigtige mængde ‘magi’, og stødte en dag på omtale af Atégina, en lusitansk gudinde. Lusitania er nogenlunde der, hvor Portugal er nu. I det resulterende maleri ser guddommen blidt og alligevel intenst på os. Drømmeagtig monokromatisk ornamentik vises til højre for hende, og overlapper hendes ansigt i dette maleri. I Sintra har du denne tykke tidlige morgentåge, og med et enkelt palmetræ blev det min foretrukne baggrund for dette arbejde. Nu, ifølge myten, har gudinden en ged. Det er imidlertid bevidst blevet udeladt ved denne lejlighed. Da denne sammensætning hovedsageligt viser hendes hoved og hals, ville det være underligt for en ged at dukke op i øjenhøjde. Desuden var det en af ​​Marc Chagalls specialer at få geder til at svæve rundt midt i luften, mens de spillede violin. Men vi har noget andet: en møl sidder på hendes pande. Møl er symboler på genfødsel, forandring, opstandelse og regenerering.

Atégina er underjordens guddom samt morgengry. Hun genfødes hvert år og er gudinde for rigtig mange andre ting, der kan opsummeres som ‘transformation og menneskelig skæbne’. For eksempel påvirker hun genfødsel, foryngelse og sæsonens forår, såvel som fertilitet, sygdomme og død. Som en af ​​Lusitanias primære guder i deres panteon ville hun påkalde en forbandelse over fjender og vedtage retfærdighed. Samt velsigne planer og drømme.

Når man taler om at vedtage retfærdighed over fjender, er Azulejo -fliserne til højre blevet lånt fra et panel af slaget ved Aljubarrota (1385). Det blev malet i 1922 af den portugisiske kunstner Jorge Colaço. Dette slag var et afgørende øjeblik i portugisisk historie, hvor alle odds blev stablet mod den lokale hær og befolkning. Kongeriget Portugal fik dog alligevel sit overherredømme, og kastilianerne tabte.

På det tidspunkt talte portugiserne meget om guddommelig indgriben – det være sig hedensk eller kristen. Kong João udtrykte sin taknemmelighed ved at beordre opførelsen af ​​det katolske kloster Santa Maria da Vitória na Batalha og grundlæggelsen af ​​byen Batalha. En del af den populære skrøne om det overnaturlige var f.eks, den legandariske kvinde ved navn Brites de Almeida eller ‘Padeira de Aljubarrota’ (bager-kvinden i Aljubarrota). Det siges at hun var meget høj og meget stærk og havde seks fingre på hver hånd. Hun dræbte alene otte castilianske soldater, der gemte sig i hendes bageri i byen Aljubarrota efter slaget. Historien skal, som så mange andre ses som vild overdrivelse. Men den er blevet et symbol på ånden, på portugisisk uafhængighed, og på en mere barbarisk tidsalder.

I serien af malerierne ‘Caligo’ kan du finde flere malerier som dette

Title/Titel/Titel/Títolo #4j, Oil on canvas/ Öl auf Leinwand/olie på lærred/Óleo sobre tela 80x80cm.