2j

Maleriet 2j (Miss Tique) fanger essensen af ​​det sårbare jeg – som i dullet op og på vej i byen i som fremmed i byjunglen. Denne unge kvinde har nedslående øjne, hvilket måske bekvemt henleder vores opmærksomhed på hendes indre verden, hendes tanker; og hendes følelser.

Miss Tique har bevidst farvet sit hår i harmoni med farverne på dette sted, hvor hun venter på sine venner.

Arkitekturen i disse bymiljøer har mange reflekterende arkitektoniske overflader. Arkitekter trækker ikke dette stunt af for at tilfredsstille dine sanser med materialernes iboende skønhed, dvs. det blanke bling og komplekse halvgennemsigtighed med lysets brydninger osv. Det er der selvfølgelig alt sammen, men det er bare en positiv bivirkning, vi alle nyder delvist. Nej, det afspejler nok mere sublimalt de magthavere, der oprindeligt betalte for alt dette imponerende bling, dem der søger mest narcissistisk forsyning fra dig. Det, der motiverer konstruktionen af ​​disse aksiale ‘ego-seums’, er at skabe monumenter, der bliver der i generationer frem.

Det er sjovt, hvordan vi ‘sampler’ forskellige indtryk i vores hjerner i en slags visuelt ordforråd. For mit vedkommende lagde jeg først mærke til en glastrappe, der ligner denne i Ikon Gallery i Birmingham, Storbritannien. Der tror jeg, det blev brugt med en anden hensigt. Dvs. simpelthen at lave en struktur, der er knyttet til siden af ​​bygningen, Ideen med den gennemsigtige trappe var nok at forbinde etagerne uden at stjæle for meget opmærksomhed fra den fredede historiske bygning, og stjæle sparsom værdifuldt udstillingsplads inde i galleriet.

I serien Narcipolis kan du finde flere malerier som dette.

Title/Titel/Titel/Títolo #2j, Oil on canvas/ Öl auf Leinwand/olie på lærred/Óleo sobre tela 100x80cm.